Advarsel! Denne oversættelse er for gammel, benyt venligst originalen.
Vores filosofi: Hvorfor og hvordan gør vi det
- HVAD er Debian?
- Er det hele frit tilgængeligt?
- Hvordan arbejder fællesskabet som et projekt?
- Hvordan begyndte det hele?
HVAD er Debian?
Debian-projektet er en sammenslutning af individer, der har det fælles mål, at fremstille et frit, styresystem. Det styresystem kalder vi Debian.
Et styresystem er de basale programmer og værktøjer, der får din computer til at fungere. Hjertet i et styresystem er kernen. Kernen er det mest fundamentale program på computeren; den tager sig af alle de basale gøremål og giver dig mulighed for at køre andre programmer.
Debian-systemer anvender i øjeblikket Linux-kernen eller FreeBSD-kernen. Linux er et program startet af Linus Torvalds, og støttet af tusindvis af programmører over hele verden. FreeBSD er et styresystem, herunder en kerne og anden software.
Men der arbejdes også på, at Debian kan køre med andre kerner, primært Hurd. Hurd er en samling servere, der kører oven på en mikrokerne (som for eksempel Mach), for at implementere forskellige funktioner. Hurd er fri software, produceret af GNU-projektet.
En stor del af de basale værktøjer, der udgør styresystemet, kommer fra GNU-projektet; deraf navnene: GNU/Linux, GNU/kFreeBSD og GNU/Hurd. Disse værktøjer er også frit tilgængelige.
Selvfølgelig er det applikationsprogrammer, folk vil have: programmer der kan hjælpe dem med at udføre forskellige opgaver, lige fra redigering af dokumenter til at drive en virksomhed, computerspil, eller programudvikling. Debian indeholder mere end 59000 pakker (prækompilerede programmer i en pæn indpakning, lige til at installere på din maskine), et pakkehåndteringsprogram (APT), samt andre værktøjer, som gør det muligt at håndtere tusindvis af pakker på tusindvis af computere, så let som at installere en enkelt applikation. Det hele er frit tilgængeligt.
Det er lidt som et tårn. Nederst er kernen. Ovenpå den er der alle de grundlæggende værktøjer. Dernæst al den software, som du kører på computeren. Øverst i tårnet er Debian – som omhyggeligt organiserer og tilpasser alt, så det fungerer sammen.
Det hele er frit tilgængeligt?
Når vi bruger ordet fri
, refererer vi til
softwarefrihed. Du kan læse mere om
hvad vi mener med fri software
og
hvad Free Software
Foundation har at sige om emnet.
Du undrer dig måske over, hvorfor folk bruger timevis af deres fritid på at skrive programmer, omhyggeligt pakke dem sammen, for blot at forære det hele væk? Svarene er lige så forskellige som de personer, der bidrager. Nogle kan lide at hjælpe andre. Mange skriver programmer for at lære mere om computere. Flere og flere søger efter muligheder for at undgå de opskruede priser på programmer. En voksende gruppe bidrager som tak for al den gode, frie software, de har modtaget fra andre. Mange i den akademiske verden udvikler fri software for at gøre resultatet af deres forskning tilgængelig for flere. Virksomheder hjælper til ved vedligeholdelsen af fri software, så de kan få indflydelse på hvordan den udvikler sig - der er ingen hurtigere måde at få lavet en ny funktion på, end ved selv at gøre det! Selvfølgelig synes mange af os, at det bare er sjovt at være med.
Debian er så engageret i fri software, at vi mente det kunne være nyttigt, hvis engagementet var formaliseret i en eller anden form for dokument. Sådan blev vores sociale kontrakt født.
Selv om Debian går ind for fri software, er der tilfælde hvor man ønsker, eller kan være nødt til, at installere ikke-frie programmer på sine maskiner. Så vidt det overhovedet er muligt, støtter Debian dette. Der er endda et stigende antal pakker hvis eneste formål er at installere ikke-frie programmer på et Debian-system.
Hvordan arbejder fællesskabet som et projekt?
Debian fremstilles af næsten ettusinde aktive udviklere spredt over hele verden, som arbejder på projektet i deres fritid. Få af udviklerne har mødt hinanden personligt. Kommunikation foregår primært ved hjælp af mail (postlister på lists.debian.org) og IRC (kanalen #debian på irc.debian.org).
Debian-projektet har en omhyggelig organiseret struktur. For flere oplysninger om hvordan Debian ser ud indefra, kan du gennemse udviklerhjørnet.
De primære dokumenter, som forklarer hvor fællesskabet arbejder, er følgende:
- Debians vedtægter
- Den sociale kontrakt og fri software-retningslinjer
- Mangfoldighedserklæring
- Debians etiske regler
- Debians opslagsbog for udviklere
- Debians fremgangsmådehåndbog
Hvordan begyndte det hele?
I august 1993 blev Debian påbegyndt af Ian Murdock, som en ny distribution, der skulle fremstilles i fuld offentlighed, i Linux' og GNU's ånd. Debian skulle sammensættes omhyggeligt og samvittighedsfuldt, og den skulle vedligeholdes og der skulle ydes brugerhjælp, med samme omhu. Det begyndte som en lille, sammentømret gruppe af fri software-folk, der gradvist voksede til et stort, velorganiseret fællesskab af udviklere og brugere. Læs den detaljerede historie.
Da mange har spurgt - Debian udtales: ˈde.bi.ən/ (eller "deb ii n"). Det kommer af navnet på Debians grundlægger, Ian Murdock, og hans hustru, Debra.