Hvad betyder fri?

Fri som i ...?

Mange personer, som ikke er vant til fri software, bliver forvirrende på grund af ordet fri (free på engelsk). Det anvendes ikke på den måde, som de forventer – fri betyder for dem omkostningsfri. Hvis man kigger i en engelsk ordbog, opremses der næsten tyve forskellige betydninger for free, hvor kun en enkelt af dem er omkostningsfri. De øvrige refererer til frihed og ingen tvang. Når vi taler om fri software, mener vi frihed og ikke betaling. På dansk er det mindre kompliceret, da vi normalt anvender ordet gratis, når man taler om at noget er omkostningsfrit.

Software, der beskrives som fri, men kun i betydningen af at man ikke behøver at betale for den, er næppe fri når det kommer til stykket. Måske er det forbudt at give softwaren videre, og man har næsten helt sikkert ikke lov til at ændre den. Software, som licenseres uden omkostninger, er normalt et element i en markedsføringskampagne, for at fremhæve et relateret produkt eller for at få mindre konkurrenter ud af markedet. Der er ingen garanti for at softwaren vil forblive gratis.

For den uindviede er et stykke software enten frit eller ikke frit tilgængeligt. Virkelighedens verden er mere kompliceret end som så. For at forstå hvad folk mener, når de taler om fri software, må vi tage en lille afstikker ind i softwarelicensernes verden.

Softwarelicenser

Ophavsretslig beskyttelse (copyright på engelsk) er en måde at beskytte udviklerens interesser på, ved visse former for værker. I de fleste lande er nyudviklet software automatisk beskyttet af ophavsret. En licens er forfatterens måde at tillade andres brug af dennes værk (software i dette tilfælde), på måder som vedkommende kan acceptere. Det er op til forfatteren, at medlevere en licens, der angiver på hvilken måde softwaren må benyttes.

Naturligvis kræver forskellige omstændigheder forskellige licenser. Softwarevirksomheder søger efter måder at beskytte deres værdier på, hvorfor de ofte kun udgiver kompileret kode, der ikke kan læses af mennesker. De lægger også mange restriktioner på brugen af softwaren. På den anden side fokuserer forfattere af fri software primært på forskellige regler, nogle gange endda en kombination af følgende punkter:

Hvordan vælges en licens?

Nogle gange skriver folk deres egne licenser, hvilket kan være problematisk, og er ikke vellidt i fri software-fællesskabet. Alt for ofte er formuleringerne enten tvetydige eller folk fastsætter betingelser, som er i konflikt med hinanden. At skrive en licens, der holder i byretten, er endnu sværere. Heldigvis er der en række open source-licenser, som man kan vælge mellem. De har følgende fælles kendetegn:

Særligt det sidste punkt, der tillader at folk sælger softwaren, kunne lade til at være imod hele ideen med fri software, men det er i virkeligheden en af dens styrker. Da licensen tillader fri videregivelse, kan den videregives når nogen får en kopi af den. Folk kan endda prøve at sælge den.

Mens fri software ikke er helt fri for begrænsninger, giver det brugerne den fleksibilitet til at gøre, hvad de har brug for, for at få udført opgaven. På samme tid beskytter det forfatterens rettigheder – det er virkelig frihed. Debian-projektet og dets medlemmer går stærkt ind for fri software. Vi har udformet Debians retningslinjer for fri software (DFSG), for have en fornuftig definition af hvad fri software er efter vores mening. Kun software, som lever op til DFSG, er tilladt i vores primære Debian-distribution.